onsdag, juni 28, 2017

Fabel (Jaeger Community Music) video

Da jeg talte med trompetisten Jakob Sørensen om den kommende udgivelse med trioen Fabel, spurgte jeg selvfølgelig om den kom på vinyl ligesom den forrige udgivelse. Det gjorde den ikke, svarede Jakob. Den kom muligvis heller ikke på CD, men i stedet som video udgivelse. 

Nu er den så udkommet og der kom også en CD, men det er ikke den der er det primære produkt. Det er videoen, som kan ses i sin fulde længde på trioens hjemmeside. 28 minutters levende billeder skabt af André Hansen til de 8 numre.

Vi starter på en varm dansk sommerdag med nummeret De Vandrende. Les Feuilles er en gruppe unge mennesker i sort/hvid på en regnvåd aften med bål på asfalten. Stærekasser er nogle unge mennesker med hvid maling. Står på tæer er en kvinde der ser på billeder, henter vand og ser sin mand falde om i græsset. I nummeret Stork følger vi en arkæolog. I videoen til Ni Buk ser vi en balletdanser. Vi er med i skoven sammen med en jæger på nummeret Uden titel. I det sidste nummer, Mundelstrup ser vi en ung pige gående i et kondemneret(?) rum i Mundelstrup(?).

Som det forhåbentlig fornemmes af mine beskrivelser er videoerne stemningsbilleder, der understøtter og udvider musikken. Jakob Sørensen er sammen med bassisten Jens Mikkel og pianisten Kasper Staub på et musikalsk meget stemningsmættet album. Det er flydende smukke ballader med et tydeligt afsæt i det nordiske tonesprog. Her passer billederne også rigtigt godt til musikken. Der er dog en enkelt gang, hvor det træder lidt for meget ved siden af. Stærekasser har ikke samme kunstneriske niveau som de andre numre. Det er ganske enkelt for fjollet med de unge mennesker iført maling. Åbningsnummeret til De vandrende kunne være en smagfuld reklamevideo for Djursland. Den er meget vellykket. Jeg har ikke set videoerne lige så meget som jeg har hørt musikken. Det har jeg så til gengæld gjort mange gange og vil give Fabel den helt store anbefaling. Det er meget vellykket og intenst. Jakob Sørensen har for tredje gang lavet en inspirerende og smuk plade, der lyder af Danmark. 

tirsdag, juni 27, 2017

Marcela Lucatelli/Erik Kimestad Pedersen/Henrik Olsson (egen udgivelse) 10” orange vinyl

Der er ikke nogen angivelse af hastigheden på denne 10” vinyludgivelse. Det er altid et af de mere spændende elementer, når vi har med eksperimenterende musik at gøre. Ret hurtigt finder jeg frem til at den skal køre med 33 1/3 omdrejninger. Guitaristen Henrik Olsson, der bl.a. spiller med The Hum og Penumbra Ensemble har en duo sammen med trompetisten Erik Kimestad, der bl.a. spiller med Horse Orchstra og Kresten Osgood. I denne duo har de lavet en anti-rutine i deres spil. Det vedligeholdes f.eks. ved at invitere en tredje musiker ind i projektet. De mødtes med den brasilianske stemme/performance kunstner Marcela Lucatelli i Black Tornado Studiet tilbage i februar måned. Det gik så godt, at de blev nødt til at udgive musikken.

På en orange vinyl, der er udgivet i 100 eksemplarer, bliver vi som lyttere lukket ind i en underlig verden der i første omgang lyder bimlende skør. Lucatelli er stemmekunstner og har næsten lige udgivet sit eget album, Phew! 

I samarbejdet med Olsson og Kimestad er Lucatelli også konsekvent og søger ikke til grænserne, men går langt ud over dem. Hun skriger, piver, grynter og raller. På intet tidspunkt synger eller taler hun. Hun vrider og slider på stemmebåndet. Der er noget tragikomisk og uhyggeligt over det. Det fungerer, fordi der ikke tages hensyn til noget. Det er umenneskeligt menneskelig noise. Olsson går i en enkelt af pladens fire skæringer over i noget kantet punklignende guitarspil. Det er det eneste tidspunkt, hvor jeg genkender noget. Ellers er der ikke noget som helst genkendeligt. Ønsket om anti-rutinen lykkes til fulde. At der står trumpet ud for Erik Kimstads navn på pladen er også en hjælp, da jeg ikke umiddelbart kan identificere det gyldne horn. 

Det er en plade til de nysgerrige uden fordomme. Det er farligt og spændende.
Bonusinfo:
De spiller ved Barefoot Records jazzfestival arrangement på H15 d. 8. Juli kl. 20.00

mandag, juni 26, 2017

Sermon Organ Combo (Gateway) LP

Guitar, Hammond og trommer. Så er grundlaget for den gode stemning sikret. Når man så vælger at køre ned ad den vej, hvor man møder souljazz, Memphis-soul, blues og en sjat cubansk musik, så er der ikke langt til mit hjerte. Guitaristen Bergur Nielsen står i spidsen for trioen Sermon Organ Combo. Han debuterede med pladen West of Somewhere for tre år siden. Dengang var stilen støvet og twangy nordisk jazz. Det er vi meget langt fra denne gang. Han er sammen med Rasmus Stenholm på Hammond, der selv har et par gode Hammondjazz plader på samvittigheden og trommeslageren Lasse Funch Sørensen.

Spørgsmålet er så om verden behøver endnu en Hammondjazz-plade? Ja det gør den da, når man smider sådan en sag på gaden, som Sermon Organ Combo. Det er et ubesværet og dejligt selskab med råswingende grooves. Bergur Nielsens guitar placerer sig fornemt i rummet, hvor Grant Green kigger over skulderen. De spiller med så meget overskud, at de kan tillade sig at læne sig tilbage i musikken, så kanten bliver løs og levende. Det er et kæmpeplus for en stil der kan spilles af mange. Det handler ikke kun om at spille. Det handler også om , at hælde sin sjæl ned i instrumentet og lade det bløde. Det gør Sermon Organ Combo.
Bonusinfo:
Trioen spiller d. 4. juli kl. 21.30 på Nørrebro Bryghus. 10. og 12. juli kl 19.00 på Tango y vinos, 14. juli kl. 22.30 på Café Bopa og 16. juli kl. 20.00 på Studenterhuset.

søndag, juni 25, 2017

Mads Vinding Trio: Yesterdays - Live in Copenhagen 1997 (Stunt) >> Mads Vinding 4tet: Standards (Storyville)

Den italienske pianist Enrico Pieranunzi begyndte i 1997 at spille sammen med bassisten Mads Vinding og trommeslageren Alex Riel på foranledning af Mads Vinding. Det udløste en turné og CD'en The Kingdom (where nobody dies), der også blev kåret som årets bedste danske bedste jazzplade. Nu er der dukket en CD op med optagelser fra  trioens koncert på Copenhagen JazzHouse i november 1997. 

Der er kun en enkelt gentagelse fra The Kingdom pladen, standarden My foolish heart. Derudover præsenteres vi for klassisk triojazz materiale som Kerns Yesterdays, Rodgers' My Funny Valentine etc. Det er mildest talt godt. Der er kun en Pieranunzi komposition på pladen, som studieindspilningen ellers havde flest af.

Peter H. Larsen har som i 1997, skrevet covernoterne. Han beskriver Pieranunzi som en generøs Keith Jarrett, hvilket er meget tydeligt i musikken, der flyder over af inspiration og spilleglæde. Vinding og Riel er på toppen i samarbejdet med Pieranunzi.

Der er også kommet en anden plade, hvor Vindings navn står først og det er en anden der stjæler rampelyset. Sidste år kom den første plade med den nordjyske sangerinde Margrete Grarup, med megen ros til følge. Pladens eneste problem var at den strittede i mange retninger, hvilket vel er forventeligt, når man debuterer i så sen en alder og kan så meget. Denne gang er fokus lagt på ren jazz. Seks standards, hvor Grarup akkompagneres af en sejt spillende trio med Vinding ved styrepinden. Carsten Dahl på piano har det som en fisk i vandet og Niclas Campagnol ved trommerne sikrer med sit indfølelige trommespil swing og rytme. 

Efter en kort intro lægger de ud med en 11 minutter lang udgave af Love for sale. Her er der plads til forrygende solospil fra både Dahl og Vinding. Men det er Margrete Grarup der tager hoverollen. Hendes bluesinspirerede jazzvokal løber ikke tør for saft og kraft. Hun kan veksle mellem det eksplosive og det bløde. Jeg er vild med det underspillede temperament i stemmen, som hun serverer på You don’t know what love is. Når  det bliver mere out som på Everyday I have the blues forsvinder roen og det bliver mere upersonligt. Det fungerer sikkert live. På plade er det dog i balladerne at hun tager prisen hjem som den dygtige sanger hun er.

fredag, juni 23, 2017

Jan Harbeck Live Jive Jungle: Elevate (Stunt) LP

Han lægger ikke skjul på at inspirationen kommer fra jungle jazzen. Gene Krupa's heftige trommespil på eksempelvis Benny Goodman's Sing Sing Sing er et pejlepunkt. Det er jazz med swing og svedige riffs der taler til fødderne. 
Endnu en gang har Jan Harbeck sammensat et fedt band der giver musikken kant og originalitet. Thor Madsen på guitar, Jeppe Skovbakke på bas og Peter Leth på trommer udgør sammen med Jan Harbecks tenorsax Live Jive Jungle.

Det er pulserende storbyjazz, hvor et uptempo beat sender pulsen og humøret i vejret. Thor Madsens guitar er et scoop for Live Jive Jungle. Han kan uden problemer veksle mellem det funky, det bluesy og det twangy godt suppleret med et saftigt wah wah-spil. Samarbejdet med Jan Harbeck er naturligt flydende, hvor de supplerer hinanden. Peter Leth ved trommerne kaster sig ind i mellem ud i den klassiske junglerytme på tammerne, så man som lytter (og danser) aldrig falder hen. Her er sidste nummer på LP'ens side A The Chaser et skønt eksempel. 

Den utvetydigt store stjerne er selvfølgelig Jan Harbeck der har skrevet alle numrene på pladen. Han har aldrig skuffet og med Live Jive Jungle føjer han et nyt kapitel til karrieren. Harbeck er tenorsaxofonist og holder sig til den. Jan Harbeck er en mester i det store blå balladespil, som han har rådyrket på de forrige plader og ligeledes demonstrerer sine evner i på Throughshine, der er sidste nummer på LP’en. På CD’en er der blevet plads til yderligere et nummer. Fly by night er en ægte råhyler, hvor Harbeck sekunderet af Thor Madsens orgellignende guitarspil giver os endnu et bølgende og swingende nummer. 

Pladen og Jan Harbeck får et kæmpestort jazzpartyplus herfra. Han kan meget mere end balladerne.
Bonusinfo:
Jan Harbeck Live Jive Jungle spiller på La Fontaine d. 8. juli I forbindelse med Copenhagen Jazz Festival.


torsdag, juni 22, 2017

Sound X Sound: Music for 10 Hi-Hats (Hiatus) >> Sound X Sound: Music for 18 Clarinets (Hiatus) >> Sound X Sound: Music for 18 Shakers (Hiatus) >> Sound X Sound: Music for 18 Triangles (Hiatus)

For nylig blev det offentliggjort at Niels Lyhne Løkkegaards Triangular Mass, skal opføres intet mindre end seks gange på Roskilde Festivalen. Det fortæller både noget om Roskilde Festivals evne til, at opsøge ny og eksperimenterende musik og, at Niels Lyhne Løkkegaards “folkelige” gennembrud er ved at være en kendsgerning. Det startede i december 2014, hvor den første plade med mangedobling af instrumenter udkom under navnet Sound X Sound. Music for 8 Recorders var med 8 blokfløjter. Niels Lyhne Løkkegaard laver musik med åben pande. Med et rent hjerte og en grundlæggende nysgerrighed registrerer og dokumenterer han lyden. Den rene lyd af et instrument er sat ind i et perspektiv, hvor man som lytter ikke kan undgå, at forholde sig til det man hører.

Der er siden kommet plader med 30 kromatiske tunere og 9 pianoer. Nu afrunder han pladeprojektet med de sidste fire plader: 15 shakere, 18 klarinetter, 16 triangler og 10 hi hats. Alle pladerne er i 7 tommer singleformatet og kommer i pappladecover med inderpose, som var det en LP. Den grafiske udformning er stilren og minimalistisk og hænger sammen med indholdet på pladerne. Alt overflødigt er skåret værk. Forudgående tanker om hvordan det skal lyde forsøger Løkkegaard at fjerne sig fra. Det kan man selvfølgelig ikke. En klarinet er stadig en klarinet. Men i en 18-dobling kommer der noget andet og nyt frem, som er med til at løfte klarinetten ud af klarinettens skygge. I de udførlige covernoter der følger med de sidste udgivelser skriver Katrine Ring bl.a. at Løkkegaard bringer det minimalistiske til det maksimale. 

På hver plade medvirker musikere, der for de flestes vedkommende har en konservatorie baggrund, hvor høj teknisk kunnen på et instrument er rådyrket. Niels Lyhne Løkkegaard anses selv for, at være en af de teknisk stærkeste saxofonister fra sin generation. Det er her, hvor det bliver interessant, da mange af musikere netop har en jazzbaggrund. De kan træde en my ved siden af præcisionens perfektion og bringer mennesket i spil. Nu vil jeg selvfølgelig ikke påstå, at jeg kan høre at det lige præcis er Jan Harbeck, Pernille Bévort eller Jacob Danielsen der spiller på klarinetpladen. Men i kollektivet med 18 musikere der spiller det samme på samme tid, hvor mikrofejl der dårligt kan registreres er med til at gøre lyden til en organisme.

På Roskilde Festival skal Triangular Mass opføres med 200 der spiller på triangel på en gang. Det lyder allerede som den der “sjove” lille historie TV avisen kan fyre af inden vejret, i stedet for den om nøgenløbet. Midt i alt det sjove er der også en mening, som er enerverende og konfronterende. Det er ikke musik der prøver på at være noget andet end det som det er. 200 triangler. Hvad sker der inde i lytteren? I hovedet? I kroppen? 

Det er en kæmpeindsats som Niels Lyhne Løkkegaard yder med Sound X Sound projektet. Det er eksperimenterende og undersøgende lyd, der flytter grænser og tanker for musik. De 7 singler kan købes samlet i et bokssæt, hvilket er investering for livet. Jeg glæder mig allerede til jeg skal høre pladerne om 1, 5, 10 og 20 år. Hvordan lyder de så. Har mine tanker om hvordan musik skal lyde flyttet sig, så de kommer til at lyde anderledes?



Tidligere udgivelser:

onsdag, juni 21, 2017

Kasper Tom/Alexander von Schlippenbach/Rudi Mahall: Abstract window (WhyPlayJazz)

Den danske trommeslager Kasper Tom Christensen har efterhånden et hav af udgivelser på samvittigheden. Sidste år lavede han en duoplade sammen med den tyske legende Rudi Mahall. Nu føjes der endnu en legende til det samarbejde. Mahall's kollega fra Monks Casino og Globe Unity Orchestra, Pianisten Alexander von Schlippenbach har i over 50 år været med til at holde den kunstneriske fane højt i den europæiske jazz' eksperimenterende cirkler.

Abstract Window er et vidunderligt improv møde mellem to europæiske avantgarde titaner og en dansk trommeslager der samler og bevæger. Det er sanseligt og berusende at lytte til trioen. Rudi Mahalls klarinet og basklarinet og von Schlippenbachs pianospil udspringer af den klassiske europæiske avantgardejazz. Alligevel er der et friskt og nutidigt touch, hvor Kasper Toms trommespil helt sikkert flytter rundt på de ældre herrers uvaner.

Abstract Window er en knaldperle i Kasper Toms karriere. Kan klart anbefales til de friske freejazz connoisseurs derude. 
Bonusinfo:
Trioen spiller i KoncertKirken i forbindelse med Copenhagn Jazzfestival d. 13. og 14. juli og på Atlas i forbindelse med Aarhus Jazz festival d. 15. juli