torsdag, februar 22, 2018

Walt Weiskopf European Quartet (AMM) DL/stream

De har lige været på tur rundt i bl.a. Danmark, Sverige og Tyskland, I den forbindelse er de også aktuelle med en udgivelse, der blev lavet i 2017 efter en lignende turné i to uger. 

Det er den amerikanske saxofonist Walt Weiskopf der er sammen med Carl Winther på piano, Daniel Franck på bas og Anders Mogensen på trommer - den europæiske kvartet. Weiskopf har en række soloudgivelser på samvittigheden og er en travl musiker, både med egen projekter, som underviser og sideman (bl.a. med Steely Dan). I denne aktuelle setting møder vi Weiskopf og europæerne i et højt tempo, hvor der ikke er plads eller tid til, at se en tone falde på gulvet. Det er jazz uden så meget pis. Her handler det om, at være opmærksom lige fra starten.

Det er fascinerende, at lytte på så kvalificerede og teknisk stærke musikere, som det er tilfældet på denne plade. Weiskopf er et improvisatorisk overflødighedshorn. Her er ingen famlen eller tvivlen i solostykkerne. Efter fem numre skrevet af kvartettens musikere, bliver tempoet sat ned med Mal Waldron's standard Soul eyes, som bl.a. Coltrane gjorde kendt. Det er en godkendt udgivelse, der er inspirerende at lytte på.

onsdag, februar 21, 2018

Jazznyt - new danish jazz - playliste på Spotify


Der sker så meget fedt på den danske jazzscene. Konstant popper der nyt op. Det er så svært at følge med. Det har bloggen Jazznyt.com gjort noget ved. Du behøver ikke en gang, at kunne læse. Du skal bare følge playlisten Jazznyt - new danish jazz på Spotify. Listen indholder hele tiden 50 aktuelle og danske jazznumre, hvor der løbende skiftes ud, når der er nyt. Håbet er selvfølgelig, at der er en masse der får lyst til, at følge listen, så dansk jazz også kan få sig et lille hjørne i den store digitale suppe. 
Jazznyt.com har ikke midler til, at promovere listen så du må gerne hjælpe. Fortæl dine venner, at listen findes. Del den på Facebook, Twitter, Instagram etc. Skriv et læserbrev til Politiken eller lokalavisen, hvor du fortæller at der findes håb for dansk jazz - og i en bisætning får nævnt playlisten. På forhånd tak.
God fornøjelse med lytteriet.

Terkel Nørgaard Trio feat. Lars Jansson: Live at Tapperiet, Køge 02-02-18 (ikke udgivet optagelse)

Der er noget særligt for en jazznørd, at sidde med ørerne fulde af musik, som der ikke er så mange andre der har hørt. Helt aktuelt har jeg en liveoptagelse kørende, der er optaget på Tapperiet i Køge i starten af februar. Publikum hørte selvfølgelig koncerten. Men ellers er der ikke andre der har hørt den, da den ikke er udgivet. Kunstneren havde ikke bedt mig om at anmelde den, men bare sendt den som en slags information om hans kunstneriske status. Da jeg alligevel begyndte at grave mig ned i musikken, så kunne jeg lige så godt sætte nogle ord på oplevelsen.

Den er med Terkel Nørgaard ved trommerne, Lars Jansson på piano og Jeppe Skovbakke på bas. Det er en anden og anderledes lydende trio end Reverse, som Terkel Nørgaard har udgivet flere plader og spillet mange koncerter med. Ligeledes er det også noget andet end Lars Jansson Trio. Med den svenske veteran ved tangenterne er der en indbygget garanti for melodisk ligefremhed. Den der umiddelbare, ja nærmest sangbare melodi, der giver sig selv. Det er f.eks. meget tydeligt ved koncertens åbningsnummer I am that, som er skrevet af Lars Jansson og det sker så absolut også flere andre gange undervejs.

På den følgende Beginners Blues, der også er skrevet af Jansson, er der ganske rigtigt hældt blues på tanken. Men det er stadig svenske Jansson, der styrer bilen der er mere Volvo end Dodge. Det er også her, at Jeppe Skovbakke kigger frem med en bassolo der er hentet i dybderne. Skovbakke besidder en imponerende jazzhistorisk forståelse og bredde. Han er lige så naturligt hjemme i den eksperimenterende jazz som han er i den klassiske jazz.

Jeppe Skovbakkes Mainly Grey er en melankolsk ballade. Den er med sit stærke melodiindhold meget tro mod standardjazztraditionen. På Wayne Shorters Fee Fi Fo Fum fra det klassiske Blue Note 1964-album Speak no evil får Terkel Nørgaard lov til, at folde sit trommespil ud i fuldt flor. Det var oprindeligt Elvin Jones der spillede på Shorters version. Terkel Nørgaard har helt sikkert haft Elvin Jones med i sin aftenbøn flere gange og under trommesoloen høres der dele af Jones' på en gang swingende, komplicerede og mangedelte spil.

Terkel Nørgaard blev som barn introduceret til Lars Janssons musik af sin far. Det er musik han har et nært og kært forhold til. Han introducerer To the mothers in Brazil af Lars Jansson som en af sine helt store favoritter. Det er iøvrigt interessant at høre Jeppe Skovbakkes basspil på det nummer, der bevæger sig over mod et mere nordisk og syngende basspil end det der oftest høres fra Skovbakke.

Lars Jansson er ganske vist svensk, men han har også hentet en god portion i den amerikanske. Noget der f.eks. er tydeligt på Configuration, der er skrevet af Lars Jansson. Det er en variation over temaet fra Charlie Parkers Confirmation.

Koncertens andet sæt er lidt kortere end det første. Her når trioen både at spille numre af Joe Lovano, Joe Henderson og så selvfølgelig igen Lars Jansson. Her er der bl.a. en ballade fra Janssons hånd, der stikker ud. Trioen er ikke bange for at flagre lidt mere end Lars Jansson Trio. Heldigvis uden at det stikker af i rod og uorden. Skovbakke er en solid timekeeper, der giver Nørgaard ro og overskud til at skabe små eksplosioner i et tight og lækkert spil. Lars Jansson er nestoren, den store inspirator der løfter musikken op på meget smukt og vellykket niveau. Det eneste jeg vil tilføje her til slut er, at det godt kan ærgre mig, at jeg ikke var i Køge den aften. På den anden side har jeg fået lov at fordybe mig i en i øvrigt meget vellydende optagelse. Tak for jazz, siger jeg bare...

lørdag, februar 10, 2018

Svein Rikard Mathisen: Monsters (Curling Legs) CD/DL/stream

Den norske guitarist Svein Rikard Mathisen er nu aktuel med sit andet album, Monsters. Musikken blev til i forbindelse med de turnéer som Mathisen var på, efter udgivelsen af Copenhagen Diaries for 2 år siden. Det er de samme musikere som han har med på sit andet album, dog med den forskel at William Larson og Søren Gemmer skiftes til at spille piano. Paul Hinz tager sig af bassen, mens Andreas Fryland sidder ved trommerne. Erik Kimestad gæster på trompet undervejs.

Mathisen spiller klassisk jazz, hvor både Wes Montgomery og Pat Metheny har en betydning. Det er primært i forhold til guitarlyden, at jeg tænker på de to. Musikalsk spiller Mathisen afbalanceret og roligt med en undertone af spænding og uforudsigelighed. Det er her, hvor pladens titel Monsters giver mening. Musikkens monstre kan høres i det perifere, som f.eks. på nummeret The Old Man, hvor der høres klassisk gyserunderlægningsmusik i det fjerne. Det er en af de små genialiteter der er med til, at løfte denne plade ud af anonymiteten. Det kræver bare, at du ser godt efter. Det er ikke alt der er det, som det giver sig for at være.

torsdag, februar 08, 2018

Hess is More: 80 Years (Edition) LP/CD/DL/stream

Det her er på mange måder en særdeles underlig fisk. Lydbilledet er smækfyldt med electronica og dance elementer. Alligevel udkommer bandet på et engelsk jazzpladeselskab, de spiller på jazzfestivaler og JazzDanmark har været glade for at bruge dem i forbindelse med internationale lanceringer af dansk jazz. Lederen af Hess is More er trommeslageren Mikkel Hess, der siden starten i 2003, hvor det var et solo electronica projekt, har udviklet og finjusteret projektet til den lyd og stemning det er i dag.

Hvis man oplever Hess is More live vil man se bandets musikere stå i en rundkreds med ansigterne vendt mod Mikkel Hess, der fra trommerne styrer musikken som en kombineret dirigent/indpisker. Musikken er minimalistisk og bevæger sig fremad med små forandringer undervejs. Musikken er også håndspillet og organisk. Mikkel Hess har sammen med broderen Nikolaj Hess, der også medvirker på et enkelt nummer, været kunstneriske ledere af den legendariske Summer Session på Vallekilde Højskole. Her var den lige så legendariske trompetist Tom Harrell underviser for et par år siden. Her blev Tom Harrell's trompet indfanget af Mikkel Hess i en sen nattetime. Det er kommet med på flere numre og er det mest jazzede på pladen. 

Den synthbas tunge Chopin er med sine lige dele leg og alvor et meget karakteristisk nummer får pladen. Her dukker koret East Coast Inspirational Singers op, ligesom det gør på flere andre numre. Et kor der lyder som noget Mikkel Hess har haft i munden. En fed og original detalje i Hess is More universet. Hvis jeg skal nævne nogen som Hess is More kan minde om, så er det Who Made Who. De har noget af den samme tunge discovibe i blodårene. Og det trækker ikke ned i min krop.

onsdag, februar 07, 2018

Løvfald: Impuls (10fingers) DL/stream

Bag det poetiske bandnavn Løvfald gemmer de to musikere pianisten Jakob Horsbøl Andersen og trommeslageren Jesper Runchel Schierling sig. De får hjælp af guitaristen Jacob Bredahl Djursaa og bassisten Mariusz Prasniewski på debut-EP'en Impuls. EP'en blev valgt som Ugens plade af P8jazz i uge 47 og siden har de spillet numrene Regn og Til Rasmus flittigt. 

Det er også to numre der viser bredden i Løvfald. Regn er den indadvendte og valsende glasklare perle. Nummeret Til Rasmus er den boblende og positive sag, der følger Løvfald godt på vej ud i verden med deres nordisk inspirerede jazz.








tirsdag, februar 06, 2018

Aloft Quartet: First Year (AMP Music) CD/DL/stream

Det er noget helt særligt at skrive om musikere første gang. Særligt når det er unge debuterende musikere, som udgiver deres første musik. Måske bliver det den eneste gang man skriver om dem. Kilden er udtømt inden de er kommet rigtigt i gang. Eller som det er tilfældet med den her plade, så tænker jeg, at det bliver den første af mange gange jeg kommer til, at skrive om, specielt de to danske medlemmer af Aloft Quartet, saxofonisten Simon Balvig og pianisten Rasmus Sørensen. De kommer helt sikkert til at vende tilbage på denne blog i de kommende år. Sammen med svenskeren Jon Henriksson på bas og nordmanden Amund Kleppan på trommer har de lavet en utilsløret nordisk jazzplade. 

Man følges godt på vej med pladens andet nummer Kort Sikt, hvor Rasmus Sørensens storebror Jakob Sørensen medvirker på trompet. Det er et valsende smukt jazznummer, skrevet af kvartettens trommeslager. Åbningsnummeret MPC er skrevet af Simon Balvig, der spiller på barytonsax på nummeret, det er ellers overvejende altsaxen han vælger på den andre numre. Barytonsaxen passer godt til det tunge groove som Amund Kleppan serverer ved trommerne. First Year er et vellykket debutalbum, der får præsenteret fire nye og spændende jazzmusikere. At de samtidig også har sans for at lave gode kompositioner af den melodiske slags er et ekstra plus. Pladen lover godt for fremtidens danske jazzscene. 

mandag, februar 05, 2018

Janne Mark with Arve Henriksen: Pilgrim (ACT) LP/CD/DL/stream

Selv om jeg oftest forbinder salmer med noget der har mange år på bagen, så skrives der til stadighed nye salmer. Selv om salmerne er nye, så er der stadig en særlig form som man bruger, så de bl.a. passer til kirkelige handlinger. Jeg har før skrevet om gamle salmer i et jazzet setup. Det fungerer også rigtigt godt til de nyskrevne salmer. 

Janne Mark udgav i 2013 albummet Salmer fra Broen. Nu er hun klar med en opfølger, hvor der er sket nogle væsentlige forandringer. Bandet er næsten det samme, med Henrik Gunde på piano, Esben Eyermann på bas og Jesper Uno Kofoed på trommer. Gustaf Ljunggren supplerer med lidt lapsteel. Den helt store forandring er at nordmanden Arve Henriksen er kommet med på trompet. Hans til tider næsten fløjtelignende og sanselige trompetspil er i særklasse. Der er ingen der har den samme lyd som Arve Henriksen. 

Janne Mark har skrevet all salmerne med en enkelt undtagelse. Halfdan Rasmussens digt fra 1950, Gå stille og tyst sættes i smuk musikalsk scene af Janne Mark. Hun synger selv sangene med en tydelighed og diktion der klæder teksterne. “Lyt ind i mørke, lyt ind i lys, lyt ind i skyggerum, mødt og forankret i liv, i død, af en højsang om kærlighed.” Det er store og stærke ord, der i Janne Marks fremførelse fremstår levende og nærværende. Sammen med et band og en international stjerne i Arve Henriksens klasse, har Janne Mark lavet et album, der er mere end “bare” nogle nyskrevne salmer. 

Ambitionsniveauet er tårnhøjt og holder hele vejen. Janne Marks stemme sammen med Arve Henriksens trompet er i særklasse. Det er vel også derfor, at pladen udgives internationalt af det store tyske jazzpladeselskab, ACT Records. Den eneste danske kunstner, der ellers udgiver plader i eget navn på selskabet er Cæcilie Norby. Janne Mark må være den første danske sangerinde der lanceres internationalt, hvor der synges på dansk. Det bliver spændende at følge pladens færd ud i verden. Herfra bloggen får pladen en stor anbefaling.
Bonusinfo:
Der er releasekoncert i Brorsons Kirke d. 7. feb. hvor Arve Henriksen afløses af Verneri Pohjola.