tirsdag, marts 28, 2017

World on a String: Seasons (Gateway)

De har eksisteret i 12 år og har i alle årene arbejdet med deres helt eget udtryk. De blander world music, folk og jazz i et originalt univers. Bjarke Falgren på violin, John Sund på 6 og 12 strenget akustisk guitar, Morten Lundsby på bas og det nye medlem, den unge Mirwais Fedai på tablas. 

Tablas har altid været en vigtig del af World on a string's lyd, så man kommer til, at tænke i retning af det indiske, når man hører dem. Der er også Falgrens violin, der både har jazz og den nordiske folkemusik i sig. Der er John Sunds uforlignelige akustiske guitar, der bevæger sig på et højt plan mellem det melodiøse og det komplekse. Morten Lundsby er bassen der som limen, samler kvartetten. 

Pladen præsenterer World on a String på fineste vis.
Bonusinfo:
De spiller på Jazzhus Montmarte d. 1. aprii og Kilden i Brøndby d. 2. april.

mandag, marts 27, 2017

Lagoon at Noon: Don’t pour water in your kazoo (Gateway)

Den fynske kvartet Lagoon at Noon ledes af guitaristen Frederik Christensen. Han har også skrevet alle de 9 numre på deres debutplade. Bandet består også af saxofonisten Andreas Bøttiger, der blev kåret som årets fynske jazzmusiker i 2016, bassisten Marius Prasniewski og trommeslageren Anders Lindhardt Madsen. 

Musikken er som titlen på pladen fyldt med et godt humør. Det er noget der smitter allerede fra starten med den afrikansk inspirerede Beachparty. Herefter handler det bare om ar hænge på. Samarbejdet mellem Frederik Christensen og Andres Bøttiger sprudler. De mestrer både det funkladede med dirty guitar som på When Sully takes charge og det mere rolige på balladen Maj Regn. 

Pladen lukker ned med The wind in the palm trees, hvor det føles som om man går hjem fra det der startede med et herligt Beachparty.
Bonusinfo:
De spiller på Café Retro i København d. 31. marts.

søndag, marts 26, 2017

JazzNyt Kommentar: Ung Jazz

Der er ikke tradition for at kvinder deltager i Ung Jazz konkurrencen og der slet ikke tradition for, at kvinder vinder konkurrencen. Ej heller er der tradition for at vokalister kommer ret langt i konkurrencen. Andre manglende traditioner er kunstnere der stiller op helt alene. Vi er heller ikke vant til vindere der er fyldt 30 år eller vindere der allerede har medvirket på adskillige pladeudgivelser. 

Det kan der blive lavet om på d. 15. april, når der er Ung Jazz finale på Jazzhouse. 30 årige Claudia Campagnol vandt i Aarhus semifinalen over Mads Houe & The Quavers. Hun skal i finalen møde ALWARI! der "vandt" semifinalen i Svendborg, da bandet Hustruvold [sic] meldte afbud.

I de 16 foregående års finaler har det manglende fravær af kvinder blandt vinderne været påfaldende. Jeg kan ikke finde andre end altsaxofonisten Signe Emmeluth, der vandt med Musik för hemlösa i 2014, dobbeltvinderen saxofonisten Lis Kruse sammen med Lars Fiil Kvartet i 2010 og Aurora i 2007 og trombonisten Maria Bertel, der vandt med HUMBUK! i 2004.

Hvorfor er der så få kvinder der vinder i Ung Jazz konkurrencen? Og i det hele taget deltager i konkurrencen?

Der burde med andre ord være god grund til, at glæde sig over at der er kvinde i finalen. At hun er vokalist gør det kun bedre, da der aldrig har været en vokalist i nærheden af at vinde konkurrencen. Alligevel synes jeg at det er en skam, at hun ikke er helt “ung”. Hun har allerede medvirket på flere pladeudgivelser, hvor den seneste er som gæstesolist på et par numre i selskab med Marcus Miller og Manu Katché på den italienske pianist Antonio Faraos nye album. Nå men jeg må hellere komme ned fra den fornærmede jazzbloggerpiedestal og i stedet glæde mig over, at der er 50% chance for en kvindelige vinder og at der er en risiko for at vinderen kommer bredt ud

fredag, marts 17, 2017

Zier Romme Larsen: Fiol Sessions (Fiol) 10”vinyl

Der er ikke så længe til jeg har fødselsdag. Jeg ved allerede nu, at dagen bringer et special treat. Jeg skal til koncert med pianisten Zier Romme Larsen, der sammen med den amerikanske trommeslager Alvin Queen og bassisten Ida Hvid hylder Oscar Peterson, den canadiske pianist der om nogen er nået ud til et stort publikum. Selv om min jazzsmag har taget mange mærkelige drejninger i løbet af mit liv, så har kærligheden til Oscar Petersons klaverspil aldrig svigtet. Derfor var fornøjelsen også ekstra stor, da optikeren Brian Rindom Larsen besluttede at Zier Romme skulle være den tredje kunstner i Fiol Sessions Debut Series. Jeg har skrevet pladens liner notes. Så dette er ikke nogen anmeldelse, jeg er vel rimeligt inhabil lige her. Betragt det i stedet som en servicemeddelelse fra din jazzblog.

Musikken blev indspillet sidste sommer på Copenhagen Jazz Festivals sidste dag. Det foregik hos optikeren i Fiol Stræde inde i gamle København. Den unge Zier Romme har siden barns ben været fascineret og inspireret af Oscar Peterson og den klassiske jazz, hvor standards er noget man spiser til morgenmad. På denne 10” vinylplade får vi ingen standards. I stedet er det Zier Rommes kompositioner der er i centrum. Han henter tydeligvis inspiration i jazzens standards. Han sender os straks ind jazzens varme favn. Det er ukompliceret lækkert. Det swinger, sprudler af spilleglæde og positiv energi. 

Bag trommerne sidder Snorre Kirk, der om nogen i dette land, ved hvordan et trommesæt skal swinge. Bassisten er den purunge Felix Moseholm, der uden problemer går ind i musikken og møder de to medmusikanter med indføling og autoritet. Pladens seks numre er en blanding af up tempo og ballader. Det er jazz af den slags der får hjertet til at pumpe og foden til at vippe af vellyst. 

Det smukke billede på pladecoveret er malet af Anders Moseholm og Lurah Blade i forbindelse med indspilningen af pladen. Til sommer indspilles den fjerde Fiol Sessions Debut Series plade. Det er saxofonisten Søren Høst der er i centrum til den tid. Hvis du endnu ikke har Fiol Sessions pladerne i din samling, kan du få dem gratis med hvis du handler kontaktlinser eller briller hos Fiol Optik.

torsdag, marts 16, 2017

Duke Ellington: An intimate Piano Session (Storyville Records)

Danske Storyville Records har gennem mange år positioneret sig, som et af de vigtigste pladeselskaber i deres genudgivelser af Duke Ellington indspilninger. Den aktuelle udgivelse er ingen undtagelse. Her er Duke Ellington gået i studiet i 1972, efter et engagement i New York på The Rainbow Grill sammen med en mindre gruppe. Ellington har taget to sangere med i studiet, ellers er det bare Duke og et klaver det handler om. Duke Ellington vælger at spille forskellige spændende sager fra karrieren, hvor de to takes af Strayhorn The Lotus Blosson og de to takes af Elllingtons egen Le sucrier velours er nogle af perlerne.

Jeg er særlig begejstret for de to numre, hvor sangerinden Anita Moore medvirker. Hun er kun i starten af tyverne på det tidspunkt og var lige begyndt at synge med Ellington. Hun har en autentisk og indlevende stemme, der er mørk og lidt rusten i kanten. Mens den mandlige sanger Tony Watkins hører til den mere kedelige side.

Pladen lukkes ned med 4 numre fra en koncert i Rotterdam, hvor de skulle spille to koncerter samme aften. Her får vi ekstranumrene fra det første show, hvor der kun er fire musikere tilbage på scenen. Duke, Wild Bill Davis på orgel, Victor Gaskin på bas og Rufus Jones på trommer spiller på livet løs, mens publikum til koncert nr. 2 venter på, at blive lukket ind. Det er en fest og en fortsættelse til pladen Rotterdam 1969, som Storyville udgav sidste år.

onsdag, marts 15, 2017

Jimmy Halperin with Pål Nyberg: Live at A-trane (Klangverk)

Kærligheden til Lennie Tristano er stor på denne plade. Den svenske guitarist Pål Nyberg er sammen med den amerikanske saxofonist Jimmy Halperin, på en liveindspilning fra Berlinerklubben A-Trane. Halperin regnes for at være en af de vigtigste nutidige jazzmusikere, der bærer arven fra Lennie Tristano videre. Han er både uddannet af Tristano og senere Sal Mosca, der også holdte ild i Tristano-flammen. Siden har han samarbejdet med instrumentkollegerne og Tristanoeleverne Lee Konitz og Warne Marsh. I slutningen af 40’erne revolutionerede Tristano jazzen med frie gruppe improvisationer, der satte dybe spor ind i jazzen.

Her hører vi Halperin og Nyberg sammen med den svenske bassist Robert Erlandsson og den danske trommeslager Andreas Fryland. De spiller fire kompositioner af Tristano, et par stykker af Halperin, en enkelt, Feather Bed, af Tristano-eleven Ted Brown og så Lee Konitz’ udødelige jam klassiker Subconscious Lee. Det er en behagelig og afbalanceret jazzplade, hvor kompleksiteten er stor og stiller krav til musikerne. Det betyder ikke at vi som lyttere hægtes af. Live indspilningen er fuld af cool intimitet og old school tjekket jazz.

lørdag, marts 11, 2017

JazzNyts Guide til fusioneret jazz 2017 vol. 4

Hvem: Kamaal Williams, keys. Yussef Days, trommer.
Stil: acidjazz, fusion, funk
Land: Storbritanien
Seneste udgivelse: Black Focus (Brownswood 2016)
Anbefales hvis du kan lide: Herbie Hancock, Lonnie Liston Smith
Info: Heftige trommebeats, Rhodes og en funkfed bas sætter jazzen fri på dansegulvet. Den indflydelsesrige DJ Gilles Petterson oplevede et 20 minutters liveset med dem og skrev straks en pladekontrakt med dem. En af mine pladefavoritter fra 2016.
Live: Der er rygter om en koncert i Danmark, men der er ikke offentliggjort noget endnu.

Hvem: Takuya Kuroda (f. 1980), trompet, trombone.
Stil: funk, fusion, electronica, hip hp
Land: Japan
Seneste udgivelse: Zigzagger (Concord 2016)
Anbefales hvis du kan lide: Herbie Hancock, Flying Lotus, J Dilla
Info: Kuroda blev venner med sangeren Jose James på Berklee og medvirkede på hans første albums. Blue Note udgav i 2014 det Jose James producerede album Rising Son med nogen succes.
Live: Der er ikke offentliggjort noget på nuværende tidspunkt.

Hvem: Robert Glasper (f. 1978), piano, keys, producer
Stil: funk, hiphop, r'n'b, fusion, jazz
Land: USA
Seneste udgivelse: Robert Glasper Experiment: ArtScience (Blue Note 2016), Robert Glasper: Everything's Beautiful (Columbia 2016)
Info: Han har lavet 3 albums med Robert Glasper Experiment, hvor der på de første albums var en stjernerække af gæster. Det nyeste album er mere fokuseret med vokal og masser af keys. Har lige rodet sig ud i et kønspolitisk stormvejr, hvor han i et interview med Ethan Iverson taler The Musical Clitoris. Om at kvinder ikke er til komplicerede soloer men mere til grooves. 
Anbefales hvis du kan lide: Herbie Hancock, Kendrick Lamar, 
Live: Der er ikke offentliggjort livedatoer i Danmark.